Mari-Annes Blog om sex og kærlighed

09-11-2017

Hvorfor vil man forlade en kæreste man elsker? Det lyder fuldstændig mærkeligt og modsætningsfyldt, ikke? Men, med Dittes baggrund forstår jeg godt hun har lyst til at løbe skrigende bort.....parforholdet åbner nemlig døre til både de største kriser og den største udvikling. 

Ditte er i starten af 30 erne. Hun er kæreste med Henrik og de har været sammen i 1,5 år. De lever i et langdistance forhold, men ses næsten hver weekend. Ditte har henvendt sig til mig, fordi hun er i tvivl om hende og kæresten skal være sammen. Jeg spørger ind til deres forhold og Ditte fortæller med kærlighed i stemmen, at det er et kærligt og godt forhold de har. Alligevel har hun gentagne gange truet med at stoppe forholdet og lukker af overfor Henrik med kulde, men hun fortæller samtidig, at det slet ikke er det hun har lyst til. Så hvad pokker sker der?

Når angsten styrer. De har begge børn og distancen er en stor udfordring og da jeg beder hende sige 3 grunde til at forlade Henrik, kan hun kun nævne afstanden. Der er tydeligvis en langt større udfordring, som overskygger det hele. Og det er der. Ditte får en tiltagende angst et par dage efter de har taget afsked med hinanden. Det skal siges at de ser hinanden næsten hver weekend, men angsten og utrygheden stiger hastigt som dagene går. Dittes eneste måde at kontrollere sin utryghed på, er ved at trække sig følelsesmæssigt fra Henrik og gøre sig kold overfor ham. Når angsten er så stærk, fortæller hormonsystemet at der er stor fare på færde. Det betyder at hendes empati for hvordan Henrik følelsesmæssigt har det, forsvinder. Hun må bare væk, som havde hun et farligt rovdyr i hælene.

Kæresten har fået nok. Henrik er nu blevet træt af at leve på kanten af en udvisning fra deres forhold, hvilket jo er forståeligt da jeg hører han i deres 1,5 år lange forhold, har rummet rigtig mange følelsesmæssige svigt fra Ditte. Men når man som Ditte er overladt til sin frygt og angst, kan man have rigtig svært ved at finde ud af, hvad man reelt har brug for og sætte ord på det. Når jeg spørger Ditte hvordan hun tror Henrik vil reagere, hvis hun ærligt fortæller ham hvordan hun har det, svarer hun at hun ved han vil støtte hende. Men alligevel skubber hun ham væk, selvom hun elsker ham og længes efter følelsesmæssig tryghed og nærhed

Frygt og angst vil gerne hjælpe dig ud af situationen. Der er altid en grund til at vi reagerer som vi gør. Ditte er ikke i stand til at bede om det hun har brug for og ærligt sige hvordan hun har det. Selv overfor mig, prøver hun at holde masken, men hendes kropssprog fortæller mig at hun har det ad helvede til. Hun har kun angsten at forholde sig til, da hun endnu kke kan sætte ord på hvad der sker. Men hendes nervesystem vil hellere end gerne hjælpe hende ud af situationen ved overbevise hende om at hun skal forlade forholdet, så hun opfinder grunde, som understøtter hende i at gå. Men det er jo ikke det hun ønsker og alligevel er der en autopilot inde i hende, som får hende til at handle som hun gør. Hvorfor?

Barndommens svigt styrer forholdet til Henrik. Jeg spurgte ind til Dittes barndom og som det ofte er, ligger der ligger noget,  som har forhindret hende i at udvikle evnen til at have en sund og tillidsfuld relation. Hun har ikke fået positiv responce fra forældrene, når hun forsøgte at opnå følelsesmæssig kontakt. Derudover har Ditte været udsat for massiv mobning i folkeskolen. Da hun som 11 årig åbnede sig for moderen for at fortælle om mobningen, mødte moderen hende med et “Nå”! Og så blev der ikke talt mere om det. (Her var mit professionelle øje ved at løbe over). Hun har lært, at når man åbner sig og viser følelser, bliver man svigtet, dødeligt svigtet. Hun har som lille pige lært, at følelsesmæssig kontakt er farligt og derfor lukkede hun af, for at beskytte sig selv. Det var en klog strategi af det lille barn, men som voksen forhindrer det hende i at opnå den trygge relation, som hun længes efter. Men, sammen med Henrik bliver hun mindet om sin længsel efter den følelsesmæssige kontakt, som hun aldrig har fået og selvfølgelig er det angstprovokerende. Kærligheden og frygten kæmper om at få magten.  

Ditte behandler Henrik, som hun selv er blevet behandlet af sin familie. Da jeg gjorde hende opmærksom på det, sagde hun: “Gud ja, det gør jeg jo. Det har jeg aldrig tænkt over, det er jo forfærdeligt”! “Ja, men det gode er, at nu ved du hvorfor du reagerer som du gør, og så kan du begynde at ændre din adfærd”, svarede jeg.

Sammen med Henrik kan hun heale barndommens traumer af svigt. Relationen med Henrik er en fantastisk mulighed for hende at lære at få en sund og kærlig relation. Sammen med ham kan hun bryde mønsteret og blive voksen. Men arbejdet med at få tillid til Henrik kommer ikke af sig selv. Hun må selv række ud og invitere ham indenfor. “Jeg har så svært ved at sige det, det er meget lettere at skrive”. “Så skriv et brev til ham og læs det op for ham”, sagde jeg. Angsten for at blive afvist ligger som et traume i hende, så det er en sårbar rejse hun er ude på og her kan Henrik hjælpe og støtte hende ved at møde hende med tillid og omsorg. I aften vil hun skrive brevet og læse det for ham næste gang de ses. Når de er sammen er hun tryg.

Det er aldrig for sent at få en tryg og kærlig relation. ”Må jeg spørge dig om noget”,siger Ditte?  “Det må du gerne”, svarer jeg. Jeg fortæller gerne fra mit eget liv, hvis det kan bruges til at understøtte temaet eller relationen mellem os. At Ditte har tillid til mig, er alt afgørende for vores samarbejde.
“Du fortalte at du også er kæreste med en der bor langt væk”, sagde hun. “Taler I sammen hver dag”? “Ja, svarer jeg og det har jeg brug for”. Og du skal mærke efter hvad du har brug for, så du kan være tryg. “Vi har prøvet at FaceTime et par gange for længe siden”, fortæller hun. “Hvordan var det”? Spurgte jeg. “Det var faktisk ret godt, for så ser man hinanden i øjnene og så er man tættere”, svarede hun. “Kan du foreslå, at du og Henrik FaceTimer hver dag, hvis det er godt for dig”? “Ja, svarede hun. Jeg bliver nød til at give mere af mig selv og fortælle ham noget mere”, sagde hun videre. “Ja”, svarede jeg. “Ellers ved han jo ikke hvad han skal gøre for at gøre dig glad”. Jeg lavede en lille parodi på hvad Henrik mon tænker og tror, når hun agerer med kulde og truer med at gå, for at understrege det groteske i situationen, når hendes frygt styrer hendes adfærd. Det fik os begge til at grine og det er rart at grine, når noget er svært og tungt.

Sammen med andre kan vi reparere gamle sår. Havde hun ladet angsten styre, ville hun ikke kunne udvikle nye kompetencer og dermed ville hun fortsætte med at gentage sit samme utrygge mønster. Det er i den tætte relation vi har muligheden for at reparere gamle sår. Husk...Det er aldrig for sent at få en tryg og kærlig relation. 

07-09-2017

En morgen kom jeg for sent til toget og jeg var godt gnaven i skralden. Jeg hader når min planlægning skrider og det påvirker mit humør rigtig negativt. Derudover var jeg i gang med at blive skilt, så det var ikke de kærlige følelser, som var mest tilgængelige.

Der stod jeg så på Kokkedal station og havde 13 minutter inden mit tog mod København ankom. Det er meget nemt at bruge 13 minutter på at være sur og irriteret.

Sur i fjæset, med mit selvtilstrækkelige antræk gik jeg frem og tilbage på perronen. Pludselig hører jeg en spinkel stemme bag mig. ”Undskyld, du kan vel ikke fortælle mig hvornår det næste tog går til Rungsted?”  Jeg vender mig om og ser en lille spinkel kvinde med de mest levende øjne jeg længe har set ”Det er lige kørt og det næste kommer først om 14 minutter”, Svarede jeg. Det betyder ingenting, sagde hun smilende. Jeg har hele formiddagen til at nå til lægen og jeg tænker altid positivt. ”Det har jeg nok lært hjemmefra”, sagde hun.

”Hjemmefra”! tænkte jeg. Der lærte jeg at takle svigt, krænkelser, humørmagt og hypokondride familiemedlemmer. Så min radar for menneskers følelsesmæssige tilstand har langtrækkende antenner.

Hendes ansigt bar tydeligvis på en rig livshistorie, fortalt med smukke rynker.  Jeg blev fuldstændig betaget af hende og glemte alt om at være irriteret og skilsmisseramt.

Hvordan samtalen om hendes liv begyndte, kan jeg ikke huske, men hun fortalte åbenhjertigt om hendes lykkelige ægteskab med en søofficer gennem 59 år. De boede i mange år i udlandet og havde rejst sammen i det meste af verden.

 ”Åhhh, han var sådan en høj flot fyr og der var ingen der kunne forstå hvad han ville med mig”, fortalte hun. "Men vi var så lykkelige"! "Vi kunne tale om alt"! Hendes gamle øjne funklede og hun var igen 20 år og nyforelsket. ”Han døde desværre for 6 år siden og han var ellers i så god form”, fortalte hun. Jeg så et øjeblik et glimt af en sorg i de mørke glinsende øjne, men de kærlige følelser fik overtaget og hun var hurtigt tilbage på Memory Lane, sammen med søofficeren.

Jeg lod tog være tog og valgte at følges med hende i hendes tog. Det stopper på alle stationer og tager derfor længere tid, men pludselig havde jeg også masser af tid. Også selvom det betød jeg måtte løbe rigtig stærkt, når jeg nåede ind til byen. Intet var vigtigere end det her nu jeg var i.

Hun spurgte hvad jeg arbejdede med og jeg forklarede at jeg arbejder med kærlighed, parforhold og seksualitet og jeg er nysgerrig omkring ældre og kærlighed. Jamen så er det jo lige sådan en som dig jeg skal snakke med, sagde hun og udbrød en kærlig spinkel latter.

Hvor gammel er du? Spurgte jeg. Jeg er 91!

Der er ikke langt fra Kokkedal til Rungsted og kvinden skulle desværre allerede af efter 5 min., men jeg nåede at få hendes telefonnr. Og vi aftalte at jeg skulle ringe så vi kunne lave en aftale og ses til en snak.

Det blev en fantastisk dag på jobbet og jeg så kærlighed alle vegne. Jeg blev forelsket i livet efter dette  tilfældige møde. Det blev ganske enkelt umuligt at bevare irritation og tungsind.  

Jeg flyttede fra Kokkedal efter min skilsmisse og fik ikke aftalt et nyt møde med kvinden. Måske var min kærlighedsbeholder den dag tør som en ørken og jeg sugede alt til mig, som kunne give mig lidt håb og næring. Men når jeg tænker på hende, bobler det i mig af livsglæde.

Når man er 91 år og har levet et liv med meget kærlighed, bliver man en smuk gammel kvinde med levende øjne…sådan én vil jeg også være.

07-09-2017

Forleden mødte jeg Kristina, som har været alkoholiker i 23 år. Jeg kender Kristina perifert og rygtet vil vide at hun har haft nogle problemer med at drikke. Åbenhjertigt fortalte hun mig, at netop denne dag havde hun været ædru i et år. ”Hvor er det sejt”, Siger jeg til hende. Sådan har jeg det slet ikke, svarer hun. ”Jeg har svigtet mine børn gennem deres opvækst og det synes jeg ikke er sejt”. Det var jo mig selv der førte flasken og tog valget om at drikke og det jeg føler allermest er sorg og skam. 

Et øjeblik skammede jeg mig over jeg havde reageret med at sige, jeg synes hun er sej, for jeg kunne godt se hendes skrøbelighed. Selvom jeg mente det oprigtigt, spejlede jeg ikke hendes følelse.

Når vi ikke elsker os selv, vil andres kærlighed og velmenende ord prelle af som vand på en gås.

Ligegyldigt hvor meget andre synes hun er sej og fantastisk, vil hun ikke genkende følelsen i sig selv og kunne tage imod den, før du har tilgivet sig selv og forsonet sig med det som var.

For 1 år siden blev Kristina indlagt og fik den dom at hun havde 1 uge tilbage at leve i, hvis hun ikke straks stoppede med at drikke. Hun valgte heldigvis livet til og alkoholen fra, vel vidende om der ligger en stor bunke shit foran, som der skal ryddes op i. Ikke mindst forholdet til hendes to sønner. Hun beskrev det meget rammende: ”Jeg vågnede op og opdagede jeg var blevet 40 år, men hvor har jeg været de sidste 23 år”?  Jeg har ikke svært ved at forestille mig, hvor smerteligt det må være for hende.

For at Kristina kan blive hel, skal hun have masser af tid, ro og nærvær og som hun selv fortæller, skal hun helst undgå store følelsesmæssige udfordringer som f.eks. at blive forelsket.

Vi lever desværre i en kultur, hvor vi ikke føler vi har tid til langsomme processer og helst skal fixe alting hurtigt og effektivt. Det uanset om du er tørlagt alkoholiker, blevet forladt af en du elsker ved død eller skilsmisse, oplevet utroskab, gået ned med stress eller depression.  Her spiller genetik, barndom, miljø og tidligere erfaringer en væsentlig rolle.

Mindre ting kan vælte hele læsset for nogle, imens andre lettere rejser sig fra bunden. Det kan ingen tillade sig at dømme omkring, da det er individuelt.

En mand fortalte mig engang at han aldrig havde grædt, end ikke da hans forældre døde, men da hans gamle trofaste jagthund gennem 12 år døde, brød han helt sammen. Med hundens død kom al den gamle sorg frem, som han har oplevet gennem et næsten 60 årigt liv. Men udefra set ”var det jo bare en hund”.

Kristina vil arbejde med mennesker, som har alkoholproblemer. Hun er afsindig klog på livet og på hvad alkohol gør ved en og nu tør hun "face sit shit".

 

 

 

 

17-01-2017

Er I holdt op med at kæle, kysse og kramme? Så er I ikke alene......

I min praksis oplever jeg at "hudsult" i parforholdet som et stigende problem. Ofte bliver fysisk berøring forbundet med at "nu skal vi knalde". Er der yderligere problemer i forholdet, kan føre til at vi med tiden slet ikke rører hinanden og frygten for afvisning gør, at vi lukker ned for for følelserne og længslerne. Det går ud over vores fysiske og mentale helbred, da vi har brug for nærhed og intimitet. Men det tager tid og er samtidig sårbart og følsomt.

Jeres forhold kan reddes. Der var engang hvor I havde let ved at røre og kæle, men vi forandrer os i relationen over tid og vores gamle mønstre og forsvarsmekanismer tager over. I bliver bange for at gøre hinanden kede af det eller I frygter at blive afvist. Måske kritiserer I hinanden for meget og lukker i....og I oplever at være mere hver for sig en sammen. Eller I har været igennem nogle svære udfordringer som sorg, fertelitetsbehandling, stress/depression mv. - og nu er det bare svært at få det tilbage som var.

Gennem fysisk berøring kommer vi i kontakt med vores følelser og det skaber samhørighed, livsglæde, selvværd og giver vores parforhold mening. Tænk over hvor meget tid du bruger på din touch skærm.......læg den fra dig og brug tiden på at røre din partner i stedet for.

Jeg sætter mange par igang med "sensualitetstræning" og det er redningen for mange at få indfriet længslen efter berøring uden mål og krav om sex og orgasme. Træningsprogrammet kører fra 4-6 uger og de første uger er det ikke tilladt at berøre kønsorganer. Til gengæld skal I berøre og kæle hinanden på hele kroppen og gå på opdagelse i sanserne og følelserne. Følelserne af længsel og savn kommer måske til overfladen og I mærker igen nærheden og intimiteten med hinanden. Uden nærhed, intimitet og god kommunikation - ingen god sex.

Sensualitetstræningen benytter jeg også som redskab, hvor der er præstationsangst som giver udslag i f.eks. svigtende potens. Når vi er bange for vi ikke kan nå i mål med det vi sætter igang, kan det nemlig betyde at vi slet ikke tager initiativer. Målsætning og frygt foregår i hovedet, men sex foregår I kroppen.

Når kvinder mister lysten til sex, er det ofte fordi hun føler sig presset til sex, at hun ikke bliver varmet nok op og mærker nærhed og intimitet. Kvinders seksualitet er rodfæstet i hendes følelser og hun skal bruge tid for at komme ned i kroppen. Den krop hun længes så meget efter bliver rørt og nusset uden krav og forventning. Det gør at kvinden igen kan mærke sin lyst. Manden skal ikke præstere en rejsning og kan nyde den seksuelle energi på en ny og stærkere måde. Sensualitetsprogrammet er genialt og burde være en naturlig del af alle længere varende parforholds samlivs redskaber

Jeg tilpasser programmet så det passer specielt til jeres udfordringer.

Læs linket, hvor der står mere om hvorfor det er så vigtigt for os mennesker at vi får fysisk berøring. 

http://www.b.dk/relationer/roer-ved-mig-saa-jeg-foeler-at-jeg-lever

 

19-04-2016

Hvor mange TV produktioner skal der til og hvor mange gange skal vi tages i røven af dygtige forretningsfolk, førend vi forstår hvad dating og parforhold handler om ?

BLIV MATCHET MED EN PARTNER OG BETAL KASSEN FOR DET

Den nyeste trend i Danmark er, at du mod at betale ml. 5-25.000 kr. kan blive matchet med op til 10 dates. Men uanset hvor meget du savner en partner og uanset hvor meget det klikker i æggestokkene, eller det dunker i "den" for at få regelmæssig sex, så tror jeg ikke på matchmaking.  

Du bor i Danmark og er opvokset i en kultur, hvor vi tror på romantisk kærlighed, som er betinget af at vi forelsker os i hinanden.

Du kan matche en person fra lilletåen til hårtoppen og alligevel er sandsynligheden for at du mærker tiltrækningen og den der kemi ikke mere sandsynligt end at du bliver tiltrukket af en person i kassekøen i Føtex næste lørdag. Gå mere i Føtex, er mit bedste råd…..og arbejd med dig selv og øv dig i at være åben og give af dig selv. Folk der hviler i sig selv er mere tiltrækkende.

KEMI ER TILTRÆKNING – FÆLLES VÆRDIER ER FUNDAMENTET

Kemi er det der underlige størrelse, som gør at vi føler os tiltrukket af hinanden og fælles værdier er fundamentet for et langvarigt forhold. Derudover knytter vi bånd gennem vores evner og lyst til at vise følelser og sårbarhed, hvilket for mange kræver meget mod. Det gælder både i parforholdet (der kommer jeg af og til ind i billedet) og som single (her kommer jeg også af og til ind i billedet), men det er altså gennem ærligt nærvær med andre vi mærker os selv bedst. Vi lever i en kultur, hvor vi helst skal være perfekte, hvilket gør os ekstremt følsomme overfor kritik og afvisninger. Men ingen er perfekt og vi kommer alle til at afvise nogen og selv blive afvist. Vi overlever det! Godt at være bevidst om inden du dater. 

 FORBERED DIG INDEN DU DATER

Tag først lige spejlet og kig lidt indad. Hvorfor vil du date? Hvilken tidsramme vil du sætte på din første date? Er du parat til at investere i en ny og tæt relation? Hvad er dine vigtigste værdier i livet? Dater du virkelig af lyst, eller fordi du føler sig ensom, eller fordi du synes det er skamfuldt ikke at have en kæreste? Hvem er du, hvad længes du efter, hvad gør dig rigtig glad? Hvad kan du byde ind med i et forhold? Hvilke personlighedstræk værdsætter du hos andre? Hvordan forestiller du dig en fremtid med en partner?

Det koster noget at være på datingportalerne og det koster også noget at få personlig coaching og lagt en personlig profil hos mig, men vi er meget langt fra 5-25.000 kr. og så mærker du i øvrigt meget bedre selv om der er kemi mellem dig og din date, end jeg gør ikke ? Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.....Og kom så afsted på nogle dates….