17-01-2017

HUDSULT I PARFORHOLDET - Sensualitetstræning, et stærkt redskab til at få intimiteten og sexlysten t

Er I holdt op med at kæle, kysse og kramme? Så er I ikke alene......

I min praksis oplever jeg at "hudsult" i parforholdet som et stigende problem. Ofte bliver fysisk berøring forbundet med at "nu skal vi knalde". Er der yderligere problemer i forholdet, kan føre til at vi med tiden slet ikke rører hinanden og frygten for afvisning gør, at vi lukker ned for for følelserne og længslerne. Det går ud over vores fysiske og mentale helbred, da vi har brug for nærhed og intimitet. Men det tager tid og er samtidig sårbart og følsomt.

Jeres forhold kan reddes. Der var engang hvor I havde let ved at røre og kæle, men vi forandrer os i relationen over tid og vores gamle mønstre og forsvarsmekanismer tager over. I bliver bange for at gøre hinanden kede af det eller I frygter at blive afvist. Måske kritiserer I hinanden for meget og lukker i....og I oplever at være mere hver for sig en sammen. Eller I har været igennem nogle svære udfordringer som sorg, fertelitetsbehandling, stress/depression mv. - og nu er det bare svært at få det tilbage som var.

Gennem fysisk berøring kommer vi i kontakt med vores følelser og det skaber samhørighed, livsglæde, selvværd og giver vores parforhold mening. Tænk over hvor meget tid du bruger på din touch skærm.......læg den fra dig og brug tiden på at røre din partner i stedet for.

Jeg sætter mange par igang med "sensualitetstræning" og det er redningen for mange at få indfriet længslen efter berøring uden mål og krav om sex og orgasme. Træningsprogrammet kører fra 4-6 uger og de første uger er det ikke tilladt at berøre kønsorganer. Til gengæld skal I berøre og kæle hinanden på hele kroppen og gå på opdagelse i sanserne og følelserne. Følelserne af længsel og savn kommer måske til overfladen og I mærker igen nærheden og intimiteten med hinanden. Uden nærhed, intimitet og god kommunikation - ingen god sex.

Sensualitetstræningen benytter jeg også som redskab, hvor der er præstationsangst som giver udslag i f.eks. svigtende potens. Når vi er bange for vi ikke kan nå i mål med det vi sætter igang, kan det nemlig betyde at vi slet ikke tager initiativer. Målsætning og frygt foregår i hovedet, men sex foregår I kroppen.

Når kvinder mister lysten til sex, er det ofte fordi hun føler sig presset til sex, at hun ikke bliver varmet nok op og mærker nærhed og intimitet. Kvinders seksualitet er rodfæstet i hendes følelser og hun skal bruge tid for at komme ned i kroppen. Den krop hun længes så meget efter bliver rørt og nusset uden krav og forventning. Det gør at kvinden igen kan mærke sin lyst. Manden skal ikke præstere en rejsning og kan nyde den seksuelle energi på en ny og stærkere måde. Sensualitetsprogrammet er genialt og burde være en naturlig del af alle længere varende parforholds samlivs redskaber

Jeg tilpasser programmet så det passer specielt til jeres udfordringer.

Læs linket, hvor der står mere om hvorfor det er så vigtigt for os mennesker at vi får fysisk berøring. 

http://www.b.dk/relationer/roer-ved-mig-saa-jeg-foeler-at-jeg-lever