SÅDAN LAVER DU EN GOD PROFILTEKST

DET SKAL VÆRE SJOVT AT DATE....det begynder her!

Den sværeste udtryksform der findes, er at skrive om dig selv og sende det rigtige signal ud om hvem du er og hvad du søger. Her er nogle råd, som vil ruste dig til en bedre dating. God arbejdslyst;-)

Når du savner en kæreste, kan du let komme til oversælge eller undersælge dig selv. Begge dele er useriøst og giver ofte forkerte match. Tænk dig  godt om og brug noget tid på at finde ud af hvad du ærligt søger i en partner og hvad du længes efter. Hvad er dine egenskaber og hvad betyder noget for dig i hverdagen og generelt i dit liv?

Beskriv ærligt hvem du er og hvorfor du gerne vil have en kæreste og brug gerne lidt humor. Stil gerne krav til den du søger, som du selv kan leve op til. Det kommer du længst med og det virker seriøst.

HUSK: At fælles interesser IKKE er en forudsætning for at I passer godt sammen. I skal matche på jeres egenskaber, personlighedstræk og værdier, så forstår i grundlæggende hinanden og det giver basis for et langtidsholdbart forhold. Det er med vores følelser, vores længsler og sårbarhed vi knytter bånd til hinanden.

Er du ordblind eller bare dårlig til at stave, så få hjælp fra en ven eller en professionel. Det handler om noget så vigtigt i dit liv som at finde en partner, ikke? Du skriver heller ikke en jobansøgning fuld af stavefejl, hvis du rigtig gerne vil have jobbet, vel?

PROFILTEKSTEN: Opfind et profil/brugernavn du kan identificere dig med.

Hvilke 5 egenskaber karakteriserer dig bedst? (vælg f.eks. imellem: Ærlig, udadvendt, loyal, kærlig, fræk, positiv,utålmodig, løsningsorienteret, impulsiv, eftertænksom) 

Hvilke livsværdier har du? Altså, hvad kan du personligt ikke leve uden i dit liv? (Hvis det er tryghed så beskriv hvad tryghed er for dig. Det er forskelligt hvad der gør os mennesker trygge. Er det frihed, gøre ting sammen med andre, karriere, børn, at rejse, økonomisk tryghed, personlig udvikling, bo på landet eller i byen? Så beskriv hvorfor)

Hvad forventer du dig af et forhold?

En god profiltekst indeholder:

1.En frisk åbnings linje (skal fange læserens opmærksomhed)

2.Find tonen som karakteriserer dig (dit personlige sprog)

3.Brug gerne humor og selvironi (med måde, så det ikke bliver plat)

4.Dine egenskaber/personlighed – gerne i stikordsform Som nævnt ovenover - her er lidt flere muligheder: Ærlig, varm, spontan, naturelsker, dyreven, fræk, positiv.

5.Få modtageren til at få et billede af dig på sit indre øje: (Beskriv noget du holder af at gøre. Er du glad for litteratur (beskriv en genre du kan lide), kører du mountainbike, eller andet? Hvor gør du det henne – hvorfor gør det dig glad?)

6. Beskriv hvordan du ønsker og forestiller dig dit partner skal være, men undgå negationer som: ”Du må ikke være……” (så lugter det af du ikke er kommet over tidligere dårlige erfaringer)

7. Beskriv positivt hvad du ønsker og forventer dig af et parforhold.

PROFILBILLEDET - dit første signal til omverden på en datingside:Sæt et godt og opdateret billede på din profil, ikke et hvor du er ti år yngre og ti kilo lettere. Du spilder både din og andres tid, hvis du ikke er ærlig. Hvem gider at gå på date nr. 2. med en der fra starten lyver?

NOT TO DO: Selfies fra badeværelset (plat og grimt). Uskarpe billeder og billeder hvor du bærer solbriller (useriøst og kujonagtigt). Billeder fra fester hvor du optræder i en halvbrandert (gør dig useriøs). Billeder hvor du sidder med armen om en fra det modsatte køn (signalerer du ikke er fri). Vær ikke for afklædt på en almindelig datingsite og til mændene: I er ikke sexede i trikot og da jeres kæreste skal dele seng med jer og ikke jeres fine cykel, så undlad gerne billeder af den. Mange datingsideR har i dag fornuftige regler omkring profilbilledet.

PS: Aller bedst er det at få en ven til at tage et godt billede af dig. Et enkelt portræt billede og et enkelt af dig i hel figur er rigeligt til at signalere hvem du er som type.

MANGE DÅRLIGE DATES ØDELÆGGER DIN SELVTILLID: Falder du hele tiden for de forkerte, hjælper jeg dig med at blotlægge dit mønster og give dig redskaber til at gå en ny og bedre vej til mere kærlighed i dit liv.

MÅSKE DU HELLERE VIL INTERVIEWES AF MIG OG HAVE EN PERSONLIG RÅDGIVNINGSSESSION?

Kontakt mig trygt. Via Skype hjælper jeg dig med at lave en personlig profil. Efterfølgende modtager du et omfattende resume, så du lettere kan lave en god profiltekst og blive tryg ved at date. Husk, det skal være sjovt at date!

BOOK EN SKYPE SESSION: Send mig en besked via kontaktformularen under kontakt og priser. Så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.